Slaatto Morsbøl
Slaatto Morsbøl (Thelma Slaatto NO, og Cecilie Morsbøl DK) er en dansk-norsk ung arkitektduo med base i København. I et fælles engagement for materialebaseret, bæredygtig og tidløs arkitektur, fandt vi hinanden på arkitekturuddannelsen ved Det Kongelige Akademi (2020-2023). For at give os selv tid til at dykke ned i praktisk eksperimentering og arkitektonisk udforskning af materialegenbrug, udsatte vi vores kandidat to år, og holder nu til i et kontorfællesskab på Peder Skrams Gade 11 i København.

Vores tilgang er eksperimenterende og undersøgende, og vi tror på, at arkitektur med lavt klimaaftryk også kan være både poetisk og præcis
Som del af en ny generation arkitekter, som arbejder i en verden hvor vi er nødt til at reducere vores ressourcebrug, forsøger vi at skærpe vores blik til at se potentialerne inden vi ser problemerne. At vende tilbage til den måde man tidligere byggede på, med lokale materialer, reparation og holdbarhed i fokus, ser vi som en positiv ramme for nytænkning. Derfor forsøger vi at 1; aldrig umiddelbart forkaste et materiale, 2; give os selv tid til at arbejde med materialet i hænderne, 3; lade materialet informere arkitekturen.
Vores tilgang er drevet af nysgerrighed, eksperimenteren og praktisk sans, forankret i et engagement for æstetisk kvalitet. Vi arbejder med arkitektur hvor materialerne står i centrum, hvor konstruktionen informerer designet, og hvor funktionalitet og enkelhed er grundlaget for vores proces. Vi værdsætter at skitsere med materialerne i hænderne, og lade os inspirere af deres tekstur, vægt, farve og duft. Samtidig lægger vi stor vægt på at arbejde stedsspecifikt, og at integrere omgivelsens historie, æstetik og håndværk i hvert projekt.
Vi synes det er enormt givende at indgå i tværfaglige samarbejder, og ser det som en forudsætning for at kunne gentænke og udvikle nye cirkulære metoder i praksis. Derfor har vi indgået et samarbejde med nedrivningsfirmaet LH Hockerup – et partnerskab, der i sig selv er et eksperiment i, hvordan vi kan fremme en tættere dialog på tværs af branchen. Sammen med LH Hockerup arbejder vi på projekter, hvor materialer fra nedrivningsprojekter bliver en integreret del af designprocessen fra begyndelsen.
Kontakt os på info@slaattomorsboel.dk
Gæsteforelæsninger
Arkitektskolen v. Det Kongelige Akademi, København
April 2025VERA skole for kunst og design, København
Marts 2025DIS Study Abroad, København
Marts 2025
Priser
Udsyn - Genanvendelses Praktik
Arkitektforeningen2024Vilddyr søger bolig
Dansk Arkitektur Center og Utzon Center2025Slow Pavillons
Copenhagen Architecture Biennial2025
Publikationer
Nedrivningsfirma og tegnestue danner utraditionelt makkerpar
LicitationenFebruar 2025Slaatto Morsbøl og alkymiens svære kunst
ArkitektforeningenJanuar 2025Restbyggesten
Arkitekten nr 07, vol. 126September 2024Unge arkitekter forvandler betonaffald til smukke betonsten
Magasinet BetonAugust 2024Studenter vekker oppsikt med gjenbrukt betong
Arkitektur NOJuni 2024Årets Udsyn-vindere drømmer om en betonrevolution
ArkitektforeningenMaj 2024